Lav en komplet backup inden du starter, så du kan genskabe siden, hvis opdateringen går galt.
Åbn to forskellige browsere (Chrome, Safari og Firefox er browsere) eller åbn et normalt vindue og et inkognito-vindue i den samme browser. I den ene browser logger du ind i WordPress (backend), og i den anden ser du din side som en almindelig besøgende (frontend).
I WordPress’ Kontrolpanel klikker du på Udseende > Temaer. Hvis der er en opdatering til dit tema, er det markeret med en gul bjælke.
Klik på Opdater.
Efter opdateringen kan du gå over i den anden browser og tjekke, at din sides frontend stadig ser ud og virker som den skal.
Er der fejlmeddelelser eller andre fejl på siden, er det højst sandsynligt et plugin, der skaber problemer. Gå derfor tilbage i WordPress og deaktiver det pågældende plugin. Ser siden fin ud igen, så lad være med at aktivere plugin’et indtil der kommer en ny opdatering til det.
Når du er færdig med at opdatere og din side ser ud som den skal, bør du lave en ny backup af siden (uden at overskrive den gamle).
